Den strategiske intention
Vi udvikler fremtidens håndboldtalenter i Randers med afsæt i det hele, sunde menneske, som sportsligt kan udvikle sig til liganiveau.
Det gør vi gennem:
- Langsigtet udvikling af og bidrag til en samlet set bæredygtig værdikæde fra børnehåndbold til bredde-, talent- og eliteudvikling i et tværgående samarbejde med bl.a. moderklubber, skoler, uddannelsesinstitutioner, Randers Kommune, Randers Talent- og Elite, Randers ElitesportsCollege, Randers Herre Håndbold m.fl.
- Indgåelse af stærke partnerskaber som skaber gensidig værdi og bidrager til at udbrede håndbolden i Randers gennem konkret styrkelse af den fælles værdikæde.
- En forretningsmodel med et stærkt værditilbud som samlet set giver en attraktiv, kommerciel profil.
- En organisatorisk kompetence som sikrer professionel drift, kontinuitet og sund økonomi som fundament for videre udvikling.
- Høj grad af involvering, dialog og videndeling mellem primære interessenter.
- Langsigtet fokus på forløsning af det fulde potentiale fremfor (kun) en selektering baseret på tidlige præstationer.
- Målrettet udvikling af den individuelle spillers sportslige, faglige og sociale kompetencer.
- Understøttelse af attraktive træningsmiljøer i hele værdikæden for fastholdelse af spillernes motivation, trivsel, fysiske og mentale udvikling.
- Etablering af fællesskaber og sammenhængskraft på tværs af årgange og køn.