Nominering til Talentudviklingspris

28. januar, 2025

Fredag den 31. januar 2025 afholdes årets Sportsfejring ved Randers Kommune, og her er Randers HK Elitechef Christian Lynnerup nomineret til Talentudviklingsprisen ved Randers Talent- og Elite.

Et Talentmiljø i rivende udvikling

Randers HK har i denne sæson udvidet ungdomsafdelingen med lokale håndboldtalenter på hhv. et U19 og to U17 hold. Vores U19 hold – som vi i forbindelse med konkursen i 2022 var nødsaget til at trække – har været i en genetableringsfase hvor både spillere og trænere har ydet et kæmpe stykke arbejde, og derfor står U19 holdet nu et helt andet positivt sted.

Cheftræner for U17 Torben Van Gogh sætter ord på udviklingen af U17 talenterne; ”Vi ønsker ikke at lave et 1. og 2. hold, men derimod en samlet træningsgruppe med niveau opdeling til kampe. Vi har således en gruppe på 20-24 spillere der træner sammen, og hertil kommer de U15 spillere der træner med fra vores moderklubber og samtræning med vores U19 spillere. Det giver en dynamisk træning, som udfordrer spillerne, og samtidig er de gode til at trække hinanden med”.

“Vi arbejder med vores talentudviklingsmodel i et langsigtet perspektiv, hvor vi sætter fokus på udvikling før resultater. Når vi kommer til kampen i weekenden, så spiller vi naturligvis for at vinde, men det er træningen og miljøet der altid er det vigtigste. Vi ønsker at udvikle spillere, der kan begå sig på højeste niveau, når de bliver ældre. Det skaber vi igennem et stærkt miljø, høj trivsel samt kvalitativ og alsidig træning”.

Fra genopbygning til ny kultur

”Da vi startede op for kun halvanden sæson siden, var det på et stykke blankt papir. Vi ville genopbygge et nyt Randers HK med fokus på lokal talentudvikling, stærke partnerskaber og en bæredygtig værdikæde på tværs af bredde-, talent- og elitehåndbolden i Randers. Alle tre strategiske pejlemærker er i forskellig grad realiseret, men særligt talentudviklingen og opbygningen af ungdomsafdelingen er gået hurtigere end vi kunne drømme om”.

Sådan siger formand Tina Mariager, og referer i øvrigt til en nyligt gennemført pilotmåling af træningsmiljøet i udvalgte talent- og eliteklubber ved Randers Talent- og Elite (RTE), Randers Kommune. Målingen er udarbejdet i samarbejde med Team Danmark og baseret på flere års forskning af det gode talentudviklingsmiljø.

”Vi er meget tilfredse med det flotte resultat af målingen, som viser, at vi er lykkedes med at opbygge et stærkt træningsmiljø med fokus på trivsel og fællesskab. Kulturen og vores værdibaseret tilgang er hele vores fundament og jo det sværeste at udvikle på kort bane. At vi så alligevel er lykkedes hermed på rekordtid tilskriver jeg holdpræstationen. Alle bidrager med et imponerende engagement både på og udenfor banen. Vi er sammen om holdet”.

Vi kan og vil mere

”Det er vores vision, at vi vil binde håndbolden og byen sammen gennem udvikling af fremtidens håndboldtalenter i Randers med afsæt i det hele, sunde menneske. Det vil sige, at den sportslige udvikling til eliteniveau ikke sker på bekostning af udvikling af den enkelte spillers sociale og faglige kompetencer. Vi vil skabe et talentudviklingsmiljø, som understøtter den enkelte spillers udvikling fremfor tidlig præstation og resultater. Derfor er det virkelig fantastisk, at vi allerede nu har nået en vigtig milepæl med et attraktivt klubmiljø, som de lokale håndboldtalenter i Randers igen drømmer om at blive en del af. Dette ikke mindst takket være en flok dygtige trænere og ledere i vores ungdoms set-up”, siger Elitechef Christian Lynnerup.

”Vi har helt konkret investeret i opbygningen af et stærkt klub- og træningsmiljø med fysisk træner, fysioterapi, målvogtertræner, mental træning, kostvejledning, klublokale med studiecafe mm. Vi ser ikke vores klub- og træningsmiljø som et produkt der skal færdiggøres, men derimod hele tiden udvikles så det passer til nutidens eliteudøveres hverdag. Dette ønsker vi at gøre samtidig med, at vi fastholder et godt og værdifuldt samarbejde ud mod vores moderklubber og andre håndboldklubber i Randers og omegn, for derigennem også at gøre håndbolden i Randers så stor og bred som overhovedet mulig”

Elitechef sætter ord på trænerskifte

Ny cheftræner til 1. division

Næste hjemmekamp

Bliv Partner

Kom med på holdet og få en nøgle til klubben. Sammen finder vi den løsning som passer til netop din virksomhed. Udfyld kontaktformularen og vores partnerchef vil kontakte dig for en uforpligtende snak om de mange muligheder.
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Lonnie Boe Pedersen

Partnerchef

T: 31454539