Vi inviterer hele byen til oprykningsfest lørdag den 9. marts, når pigerne går på banen mod Skive FH i Ulvehøjhallen, Møllevangsvej 9, 8940 Randers SV kl. 14:00.
Kom gerne i god tid og vær sikker på at få en plads. Der er fri entré.
Bo Ørris garanterer fest i hallen med speak og musik, når begge hold løber på banen for fuld røg og damp.
Der vil være konkurrence med flotte præmier som trækkes i løbet af kampen, og en gratis slushice til børnene – så tag venner, naboer og familie med til oprykningsfesten.
Vores moderklub Vorup FB Håndbold har også fyldt kiosken op og sælger kolde og varme drikkevarer, sprøde pølser og meget andet.
Efter kampen inviterer vi på en øl eller vand, hvor man kan møde spillerne og få en snak om kampen og oprykningen til 1. division.
Glæder os til at se hele byen til en festlig dag!
Se resten af kampprogrammet for sæsonen her.
#sammenomholdet