Arbejdsmarkedet er skævt !
Som det ofte er blevet fremhævet i den offentlige debat de senere år fra virksomheder, politikere, organisationer mv – er der nogle ubalancer på arbejdsmarkedet, der kun vil forstærkes de kommende år;
Arbejdsstyrken bliver generelt ældre og ældre, mens ungdomsårgangene der skal sikre fødekæden i den anden ende bliver mindre.
– Hvad gør man ved det som arbejdsgiver/virksomhed ?
– Er der gode ideer/løsninger der kan lette tingenes gang ?
Torsten Westh, Erhvervskonsulent hos Business Randers tager os gennem det aktuelle emne – som også ligger op til dialog. Efterfølgende slutter vi af med lidt julehygge. HUSK en lille gave til pakkespil 🙂
Et stærkt lokalt erhvervsnetværk
Randers HK Business er et helt nyt lokalt erhvervsnetværk for beslutningstagere. Netværket afholdes og udvikles i partnerskab med Business Randers, som del af et lokalt startup. Som del af netværket får du derfor også adgang til udvalgte arrangementer hos Business Randers, hvor du også møder andre virksomheder.
Netværksmøderne afholdes i Randers HK Businesslounge i Arena Randers, hvor du får mulighed for at præsentere din egen virksomhed. Du har også mulighed for at bidrage til valgte temaer for sæsonen. Randers HK spillere kommer også på besøg, og kan stå til rådighed for netværket i et mindre omfang. Randers HK Business afholder 6 netværksmøder pr. sæson primært kl. 8-10 om morgenen.
Adgang: Minimum klubpartner og kun beslutningstagere.