Det er ingen hemmelighed at Final4 stævnet og kampen mod Ajax København, fik Randers HK skudt helt ned i kulkælderen. Men det handler om at rejse sig igen, og det gjorde Randers pigerne i dag.

Fra første minut var det et Randers forsvar, som var fyldt med energi og aggressivitet. Håndbremsen var sluppet, og der skulle fightes. Efter 7 min af kampen var stillingen 1-4 til København. Det var efter at Randers havde formået at spille sig frem til flere store chancer, men som desværre blev brændt. Frustrationen over brændte chancer blev brugt konstruktivt i forsvaret, og København Håndbold fik lov at slide sig til målene.

De efter følgende 4 minutter, begyndte Randers pigerne at finde vejen forbi Amalie Milling i København målet, hvilket fik København til at tage timeout efter 11 minutter. Her var stillingen 6-5 til Randers.

Resten af halvlegen skiftes holdene til at score, men det var to gode forsvar i begge ender af banen, så der skulle slides for hvert mål. Pausestillingen 12-12.

Efter pausen forsatte de to hold hvor de slap. Efter 38 minutter var stillingen 15-16, og med lidt mere skarphed fra hjemmeholdet, kunne det have været en Randers føring.

Men der skal være forskel på top og bund i den danske håndboldliga, og København pigerne var lige en anelse skarpere på de afgørende tidspunkter.

Det fik cheftræner Niels Agesen til at tage timeout efter 49:30 minut ved stillingen 18-22. Desværre kom København bedst ud af timeouten og fik Randers HK til at tage yderligere en timeout efter 51:30. Her var stillingen 18-24.

Kampen slutter 21-26 til København Håndbold og det er en kamp, hvor Randers pigerne kan være tilfredse. Der blev fightet, og de fremmødte tilskuere kunne se en flok piger, som gav sig 100% i alle aktioner.

Kampens spiller blev Anne Sofie Hjort

Randers HK-målscore

Line Mai Hougaard, 6 mål
Anne Sofie Hjort, 4 mål
Celine Sivertsen, 4 mål
Julia Eriksson, 2 mål
Signe Schaar, 1 mål
Sabine Pedersen, 1 mål
Cecilie Mørch Hansen, 1 mål
Josefine Dragenberg, 1 mål
Rikke Thorngaard, 1 mål