Sæsonen sluttede som bekendt lidt brat; vi sluttede på en flot 8. plads.

Selvom sæsonen nu er slut, har vi dog arbejdet hårdt på at få truppen til kommende sæson på plads – vi har gennem 3 uger præsenteret de spillere, der er i næste års trup. Vi får 8 lokale spillere i truppen og en gennemsnitsalder på kun 21,5 år

Vi har heldigvis fået mange tilkendegivelser og henvendelser fra alle jer derude, som med et bankende blåt hjerte ønsker at være med til at støtte håndbolden i Randers. Det er en uvurderlig støtte, som vil hjælpe hele byens ligahold til fortsat at give jer masser af gode håndboldoplevelser.

Vi sælger derfor støttebilletter a kr. 150, og hver en solgt støttebillet er en donation lige der, hvor den hjælper allermest. Køb af billet giver fri adgang til 1. hjemmekamp i den nye Multiarena.

Det er en meget svær og surrealistisk situation, vi alle sammen befinder os i, så derfor er det også med stor ydmyghed, at vi takker dig for dit store hjerte for Randers HK.

Pas rigtigt godt på jer selv, indtil vi igen ses til fight, spænding og masser af håndbold i Arena Randers.

STØT RANDERS HK – KØB STØTTEBILLET. BRUG MOBILEPAY 13419 ELLER KØB PÅ http://www.ticketcase.dk/site/randers-hk