Nykøbing F. Håndbold venter når vi i 21. spillerunde, skal en tur på udebane og forsøge at vende de to seneste nederlag til en sejr. I Det seneste møde med Nykøbing F. Håndbold, blev det desværre til et nederlag, men pigerne fra Randers HK er sultne efter revanche og efter point – og vil derfor gøre hvad de kan for at komme tilbage til Randers med 2 point i bagagen.

Udebanen på Falster er normalt en af de mest kogende udebaner i Danmark, og et af de steder hvor presset fra lægterne virkelig kan mærkes på banen. Desværre er LÅNLET Arena, ligesom alle andre haller i Danmark, lukket for fans på nuværende tidspunkt. Det bliver derfor ikke infernoet fra Falster der for den store betydning i dagens kamp, men udelukkende modstanderen på banen.

”De er et hold der laver rigtig mange mål, men også et hold der har det svært defensivt – det skal vi henholdsvis forsøge at stå imod og udfordrer deres forsvar” udtaler cheftræner Niels Agesen om dagens modstander, som er en af de mest scorende hold i ligaen i denne sæson.

 

En anden modstander end førhen

Holdet fra Falster er en helt anden modstander nu, end hvad det har været førhen. Det ved Niels Agesen om nogen, da han selv har været en stor del af den succes klubben fra Falster har opnået.

”Førhen når man tog til Falster var man sikker på at vinde – sådan er det ikke længere og det er blevet en rigtig svær opgave at spille mod dem” siger Niels Agensen og fortsætter:

”De er bare blevet et rigtig godt hold!”

 

Kampen mod Nykøbing F. Håndbold spilles i aften, mandag d. 8. februar klokken 20:00. Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra klokken 19:30

 

Foto: Hans Carstens