Vi har desværre måtte konstatere, at det ikke har været muligt for os at skabe det nødvendige sponsor- og kapitalgrundlag hverken på kort eller langt sigt.

Det betyder, at vi inden for kort tid ser os nødsaget til at begære Randers HK konkurs.

Det er med stor beklagelse overfor spillere, personale, frivillige, fans og byen, at det ikke har været muligt at skabe det fremtidige grundlag for at drive en professionel håndboldklub i Randers.

”Vi må erkende, at vi ikke har formået at skabe et tilstrækkeligt sponsorgrundlag til at drive en professionel håndboldklub på trods af mere end 25 års ligahistorie. Dette beklager jeg på håndboldens, byens og klubbens vegne. Vi er taknemmelige for den trofaste opbakning, der er blandt vores nuværende sponsorer og investorer,” udtaler Henrik Schaar, formand i Randers HK.

 

På trods af den nedslående nyhed, er der et stærkt talentarbejde i gang i Randers HK Ungdom, som der kan bygges videre på.

For yderligere information kontaktes bestyrelsesformand Henrik Schaar på tlf.: 29 38 58 06