Pressemeddelelse: For godt en uge siden måtte vi desværre sige farvel til Nina Müller, som ønskede at komme ud af sin kontrakt. Det har betydet en søgen efter en erstatning.

Vi kan nu fortælle, at vi har fundet erstatningen. Vi kan derfor byde et stort velkommen tilbage til Rikke Thorngaard, som i sidste sæson var at finde i Randers HK. For os er Rikke Thorngaard en rigtig Randers HK-pige. Hun har spillet ungdomshåndbold i Kristrup og som U16/U18 spillede hun i Randers HK. I sidste sæson blev det også til debut på Randers HK ligaholdet.

Niels Agesen udtaler med tilgangen af Rikke Thorngaard:
”Det var naturligt for os at tage kontakt til Rikke, for at få hende ind i truppen. Hun har trænet med os hele sæsonen, og kender vores spil. Samtidig kender hun klubben, trænere og ledere i og omkring klubben.”

Rikke Thorngaard udtaler omkring skriftet til Randers HK:
”Det er dejligt at være tilbage i Randers HK, og jeg er klar til at gribe den mulighed, som Niels giver mig. Jeg har selvfølgelig været glad for min tid i Hadsten Håndbold, og kan tage mange gode ting med derfra. Den tillid jeg har fået i Hadsten, kan jeg helt sikkert tage med mig, for at præstere det det kræver i ligaen og for Randers HK.”

Rikke får BKG Finans som personlig sponsor, og de vil allerede være at se på hendes spillertøj til den første kampe i 2019, som spilles i Hobro Idrætscenter, hvor vi tager imod Ajax Håndbold.
BKG Finans er allerede personlig sponsor for Cecilie Mørch Hansen, og har derfor valgt at opgradere deres samarbejde med Randers HK. Udover Rikke Thorngaard, vil du også kunne se BKG Finans på spillernes paradedragter, samt træner/leder tøjet.

For yderligere kommentar, Cheftræner Niels Agesen, +45 60 24 26 18