Katrine Larson tilslutter sig Randers HK truppen

21-årige Katrine Larson er en gammel kending i Randers HK, da hun tidligere har spillet i den blå trøje i tre sæsoner, og blandt andet været med til at vinde DM guld som U16 spiller i klubben. Siden 2016 har Katrine spillet i Skanderborg, hvor det er blevet til en sæson som U18, en i 1 division og en i Håndboldligaen. Katrine var en stor del af Skanderborgs oprykning til ligaen, hun var holdets topscorer i sæsonen, da en korsbåndsskade satte håndbolden på pause. I denne sæson er Katrine kommet tilbage og har optrådt i ligaen.

Cheftræner i Randers HK, Niels Agesen, er glad for, at Katrine Larson vil klubben. At Katrine som kender klubben, har spillet i ligaen, vil træne og kan spille det hurtige tekniske spil, ønsker at være en del at truppen er jeg meget glad for..

Hovedpersonen selv glæder sig over igen at skulle have den blå trøje på: Jeg havde en god tid i Randers i et godt håndboldmiljø, som var med til at forme mig som håndboldspiller. Næste sæsons trup ser rigtig spændende ud, og jeg glæder mig til at komme under Niels Agesens vinger og bidrage til det hurtige håndboldspil, han og Randers HK praktiserer. Det harmonerer helt perfekt med den måde, som jeg gerne vil spille håndbold på.