Første kamp i kvalspillet skydes i gang søndag d. 28/3, når vi gæster Skanderborg Håndbold. Efter to uger uden håndbold, er vi igen klar til at give den gas i jagten på endnu en sæson i Bambusa Kvindeligaen! Vores første modstander er som sagt Skanderborg Håndbold, et hold som vi har tendens til at spille mange tætte kampe imod. I grundspillet blev det til at sejr til hver af klubberne, først et nederlag på udebane og dernæst en sejr hjemme i Arena Randers. Det er ikke kun i denne sæson vi har spillet tætte kampe, det er faktisk altid tæt når vi møder Skanderborg – tit afgøres kampene blot af et enkelt mål eller to.

Selvom historikken siger at det bliver tæt, så har pigerne trænet godt og står skarpt til sæsonens tredje møde, denne gang i kvalspillet. Vi går derfor på banen med stor tro på egne evner, og tro på at vi kan hente et godt resultat og to vigtige point til banken!

Kampen fløjtes i gang på søndag den 28/3 klokken 15:00. Skanderborg har sørget for at vi alle kan se kampen via livestream på deres Facebookside!