Også i den kommende sæson skal Kevin Fisker holde Randers HK’s målvogtere skarpe. Fra klubbens side er vi stolte over at kunne holde på en dygtig træner som Kevin. Det har været en vigtig prioritering, at vi i Randers HK har et godt sportsligt set up, så vores unge, talentfulde trup har de bedste forudsætninger for at udvikle sig. I den kommende sæson skal Kevin også træne målvogterne i Randers HK Ungdom, så vi sikrer den røde tråd igennem hele vores talentsystem. Kevin Fisker ser frem til at fortsætte i klubben.

”Det har været et fedt år, og Randers HK er virkelig et godt sted at være. Jeg glæder mig til at forsætte samarbejdet med Ole og resten af staben og ikke mindst udvikle samarbejdet med den nye målvogterduo. Det bliver et spændende match mellem rutine og ungdom med et stort potentiale, og jeg glæder mig til at danne et stærkt team med de to. Derudover giver det god mening for mig at være med omkring Randers HK Ungdom, så der bliver en rød tråd igennem klubben og mit arbejde,” understreger Kevin Fisker.

foto: Designfotografen