Kampen startede som forventet meget tæt med spil, der bølgede frem og tilbage. Selvom holdene skiftedes til at være foran, var der hele tiden en fornemmelse af, at det lynhurtigt kunne vende. På trods af flere gode mål fra Kristin Thorleifsdottir skød København Håndbold sig, midt i første halvleg, i front med tre. København Håndbold spillede i store dele af første halvleg 7 mod 6, men desværre fik vi ikke udnyttet at score i det tomme mål i hele første halvdel af kampen, på trods af flere gode muligheder for dette.

Randers pigerne havde mange gode muligheder for at reducere københavnernes forspring med et eller to mål inden pausen, men desværre var der for meget uskarphed foran mål, og et par kendelser der gik imod pigerne fra Randers HK.

Føringen på tre mål holdt derfor hele vejen til pausen, hvor stillingen var 12-15 til gæsterne.

Flot comeback

I starten på en anden halvleg lukkede vi lynhurtigt 5 mål ind, mens vi kun scorede et enkelt selv. To straffekast gjorde, at vi pludselig var bagud med 7, 12-19.

Flere scoringen fra eget felt af Kristin gjorde, at føringen hurtigt blev reduceret, og så var København Håndbold kun foran med 1, og kampen var igen helt åben. Randers havde flere muligheder for at neutralisere føringen fuldstændig og komme helt tilbage i kampen. Desværre var det ikke helt nok og udligningen udeblev og dermed også den fuldstændige spænding.

Kampen ender desværre 27 – 30 til gæsterne fra København, selvom pigerne formåede at hive sig selv op og levere en flot indsats i sidste halvdel af anden halvleg.

 

Kampens mål blev scoret af:

Randers HK: Kristin Thorleifsdottir 11, Sidsel Mejlvang 7, Signe Schaar 3, Nicoline Olsen 2, Mathilde Orklid 2, Mia Møller 2.

København Håndbold: Andrea Hansen 7, Louise Føns 7, Hanna Blomstrand 6, Christina Haurum 5, Maria Hjertner 3, Christina Wildbork 1, Maria Lykkegaard 1.

 

Næste kamp er på mandag den 8. februar. På udebane venter Nykøbing F. Håndboldklub, og igen kampen vises live på TV2 Sport klokken 20:00

Foto: Hans Carstens