Randers ElitesportsCollege

Uddannelse, elitesport og fritid

Randers ElitesportsCollege var oprindeligt et samarbejde mellem Randers Realskole og Tradium Handelsgymmnasiet. Det er også på disse skoler, at de flere collegeelever har deres daglige skolegang.

På Randers ElitesportsCollege kombineres fagligheden med det sportslige, og der bliver altså ikke gået på kompromis med hverken det ene eller det andet. På den måde får man som elev på Randers ElitesportsCollege muligheden for at udvikle sig både sportsligt og fagligt.

Som elev på Randers ElitesportsCollege får man de bedste rammer for at udvikle sig som mennesker. Formålet er nemlig at forene de ”3 liv”, hvor både det faglige, elitesporten og fritiden skal gå op i en højere enhed.

Man vil opleve en kultur, der er præget af ambitioner, idet man som elev omgås andre idrætstalenter, der på samme måde skal have både lektier, sport og fritid til at hænge sammen i hverdagen. Der er desuden fokus på udviklingen af de unge som hele mennesker, og dermed prioriteres både det personlige og sociale også i høj grad i hverdagen.

Det kan være udfordrende at få en hverdag som idrætstalent og studerende til at hænge sammen. På Randers ElitesportsCollege får man muligheden for at blive en del af en struktureret hverdag, som får alle elementer til at hænge sammen på en overskuelig måde.

Det faglige

Som nævnt oven for bliver fagligheden ikke nedprioriteret på trods af et stort fokus på idræt. Randers ElitesportsCollege er oprettet af Tradium Handelsgymnasiet og Randers Realskole, der i flere år har haft et godt samarbejde, der forener uddannelse og sport.

Som elev på ElitesportsCollege har man altså muligheden for et mangeårig uddannelsesforløb, der strækker sig fra 7. til 10. klasse på Randers Realskole til tre år på HHX eller HG efterfølgende.

På uddannelserne bliver der taget hensyn til elevernes idrætstalent, og de får dermed muligheden for at dyrker idræt på højt niveau med professionel teknisk og fysisk træning samtidig med at skolegangen passes.

Din sport

På Randers ElitesportsCollege er det ikke så vigtigt, hvilken sport du dyrker. Det vigtigste er, at man har en elitær indstilling til sin sport og samtidig har et ønske om at kombinere det med en seriøs skolegang.

Som elev på Randers ElitesportsCollege modtager man lektioner i sporten, som er koordineret i samarbejde med den klub man repræsenterer. Udover selve træningen får man desuden individuelt tilpasset træning, der både dækker over koordination, fysisk træning, bevægelse samt teknisk og taktisk træning.

Randers ElitesportsCollege har en række faste collegetrænere, der følger eleverne i sporten og bidrager til den sportslige såvel som den personlige udvikling.

Randers HK har et tæt samarbejde med Randers ElitesportsCollege, og vi er på den måde med til at sikre, at eleverne får struktur og sammenhæng i hverdagen.

Du kan læse mere om Randers ElitesportsCollege her.