Det lunede virkelig med 2 point. Ovenpå en stor skuffelse med nederlaget til EH Aalborg, var Randers HK pigerne klar til revanche. Den første kamp i Skanderborg var blevet tabt med 1 mål.
Kampen var rykket til Ulvehøjhallen, da Arena Randers var optaget. Lidt over 600 tilskuere gav en super stemning, hvor de kunne se Randers HK pigerne spille en fantastisk 1.halvleg, hvor forsvaret virkelig ramte niveau. Det betød en pauseføring på 17-10 til Randers HK.

Efter pausen kom Skanderborg bedst i gang, og fik hurtigt hentet 3 mål på Randers HK. Randers havde svært ved at løse Skanderborgs 7 mod 6 spil, hvor Trine Knudsen var god til at finde Skanderborg stregen. Samtidig manglede Randers angrebet tempo og til sidst var Skanderborg kun bagud med 22-21. 
Men Randers pigerne fandt igen rytmen i angrebet og fik stabiliseret forsvaret igen, hvilket betød at Randers HK kunne trække fra igen, hvor kampen sluttede 31-28 til Randers HK.

Randers HK målscore:

Jamina Roberts, 5 mål
Cecilie Mørch Hansen, 5 mål
Line Mai Hougaard, 5 mål
Anne Sofie Hjort, 4 mål
Celine Sivertsen, 2 mål
Sabine Pedersen, 2 mål
Julia Eriksson, 2 mål
Signe Schaar, 1 mål
Camilla Degn, 1 mål
Josefine Dragenberg, 1 mål
Camilla Dalby, 1 mål